Vuggestuen er fordelt på 2 afdelinger med 4 stuer i hver afdeling.
Vuggestuens dagligdag:
Når vi åbner kl. 7. og er børnene samlet til morgenmad og rolige aktiviteter i vores fællesrum.
Kl. ca. 7.30 går alle børn og voksne ned i deres afdeling og kl.8.00 ind på stuen.
Mellem 8.45 og 9.15 holder vi samling og de børn, der har lyst, får et lille måltid med brød med smørepålæg.
Derefter starter forskellige aktiviteter på stuerne.
Børnene bliver opdelt i mindre læringsgrupper, nogle laver f.eks. rytmik, kreative ting eller arbejder med sociale kompetencer. Nogle er på legepladsen eller på udflugt.
Det er vigtigt for os ikke at bryde børnenes sove rytmer, så de mindste børn skal måske have en formiddagslur.
Vi lægger meget vægt på bevægelse, leg og selvhjulpenhed. Det vil sige, børnene selv skal have lov til f.eks. tage tøj af og på, selv hælde vand op, øse mad op fra skåle osv.
Kl. ca. 10.45 er der frokost, som er tilberedt af vores dygtige køkkenpersonale. De børn, der sover på dette tidspunkt, får selvfølgelig mad, når de vågner. Efter frokost lægges de fleste børn til at sove.
Ca. kl. 14.00 er der hjemmebagt brød og frugt. Derefter er der igen aktiviteter og leg både inde og ude.
Det er væsentligt for os, at alle er trygge ved barnets liv i vuggestuen. Vi gør os derfor umage for at orientere om, hvad der foregår i løbet af dagen, og vi bestræber os på at tale med jer om, hvordan barnets dag har været og samtidig at skrive lidt om ugens aktiviteter på Aula.
Der er indimellem forældrekaffe på stuerne, hvor forældre, børn og personale kan mødes på uformel vis. Og én gang om året holdes der teamforældremøde.
Når vuggestuebørnene er store nok til at komme i børnehaven, er det Valhalla der sørger for langsom indkøring. Vi finder ud af, hvilken stue barnet skal på, informerer forældrene og begynder at gå på besøg i børnehaven.
Vi prøver, så vidt muligt, at børnene følges med en eller to kammerater, eller komme over til en stue, hvor de i forvejen kender et par børn.